Velkommen til Birkerød Frimærkeklub.
Mange tror, at man skal være lidt af en specialist for at være medlem af en frimærkeklub. Men det passer overhovedet ikke.
I Birkerød Frimærkeklub findes alle slags samlere. Lige fra "grønne" nybegyndere til erfarne specialsamlere, og alle får noget ud af at komme.
Det er hverken dyrt eller tidskrævende.
Kontingentet er rimeligt, og det er hurtigt tjent hjem ved at bytte og handle med hinanden.
Der er møder hver mandag gennem hele sæsonen, og det er ikke nødvendigt at møde op hver gang. Man vælger selv de aftener man synes, er mest interessante ud fra mØdeprogrammet.
Se også info om byttedagen.
Det er en god ide at være medlem af Birkerød Frimærkeklub.
Her får alle noget ud af at komme. Du har store muligheder for at forøge din samling og viden om frimærker, ved at blive medlem af Birkerød Frimærkeklub
Der er mange fordele ved at være medlem af Birkerød Frimærkeklub:
# Vi har hyggelige mødeaftener med byt-ning mellem medlemmer og snak om fri-mærker og spændende fund.
# Støder du på et problem omkring din samling, f.eks. typebestemmelse, er der altid nogen som kan hjælpe med svar.
# Igennem sæsonen arrangerer klubben spændende foredrag om forskellige emner, såsom samleområder eller posthistorie.
# Ind imellem tager vi på besøg hos - eller får besøg af - naboklubber.
# Alle medlemmer modtager et flot med-lemsblad 7 gange om året, med masser af frimærkestof, og har fri adgang til klubbens bibliotek og specialudstyr.
Formand:
Finn Parbst - tlf. 45 81 77 72
Næstformand og sekretær:
Ole Willumsen - tlf. 45 94 19 15
Kasserer:
Ejnar Søndergaard - tlf. 45 81 32 42
A-Kontingent - 2010: 290,00 Kr.
C-Kontingent - 2010: 60,00 Kr. (medlem af anden klub under DFF)
Mødelokaler: Birkerød Idrætscenter -
lokale 1.1 - Bistrupvej 1 - 3460 Birkerød
Sæson: Hver mandag i månederne September til April
Mødetid: Kl. 19:30 - 22:30
Birkerød Frimærkeklub er stiftet 1. decem-ber 1941. På den stiftende generalforsam-ling var der 25 personer til stede og det til trods for, at Birkerød dengang var en lille stationsby med kun ca. 5.000 indbyggere. Det der talte for en klub, var naturligvis at det var i krigens andet år, og der var ikke så mange aktiviteter, der kunne trække publikum.
Dengang var der mange medlemmer fra både Farum og Hørsholm, men begge disse byer har senere fået deres egne klubber.
Klubbens første navn var "Birkerød og Omegns Frimærkeklub", et navn man bibeholdt de første 30 år indtil det skiftede til Birkerød Frimærkeklub.
Birkerød Frimærkeklub føler selv at den er meget aktiv og formodentlig den første frimærkeklub, der har fået sin egen hjem-meside. Klubben har holdt udstillinger og har altid gået i spidsen når der skulle ske nytænkning. Vi har været med til sam-arbejdet "De 4Esser" der udgiver et fælles mødeprogram for Birkerød, Bagsværd, Herlev og Det Grønne Områdes frimærke-klubber. Vi er naturligvis aktive i sam-arbejdet mellem Nordsjællandske og Skånske Frimærkeklubber kaldet "Fælles-klubberne".
Endelig har vi taget initiativ til frimærkemarkedet "Paris i Birkerød", der afholdes den sidste lørdag i august.
Vi er naturligvis altid interesserede i at se nye ansigter. Hvis du synes at vores program og klubbens ide ser spændende ud, så mød blot op til en mødeaften, og se hvor godt det hele fungerer eller rekvirer materiale om klubben.
På gensyn i Birkerød Frimærkeklub |